Abstrakt

I tandklinikken bliver personalet eksponeret for biologiske, kemiske og fysiske agenser. Disse kan variere fra mikroorganismer til støj og optræde i så forskellige former som aerosoler og stråling. Nationale og internationale direktiver, love og retningslinjer for smitteværn og sundheds-, miljø- og sikkerhedsprocedurer i tandklinikken bestemmer, hvilke fysiske og andre værnemidler personalet skal anvende. Desuden er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvorfor man skal bruge det aktuelle værneudstyr, hvornår man skal bruge det, hvornår man ikke skal bruge det, og hvornår man skal ændre brugen. Eksempler på dette kan være anskaffelse af nye instrumenter eller udbrud af epidemier med nye eller ændrede smitsomme mikroorganismer, som kræver en ny eller ændret beskyttelse. Det er vigtigt at tilpasse de forskellige værnemidler til et acceptabelt og praktisk niveau, som inkluderer alle ansatte. Oplæring i klinikhygiejne bør starte tidligt i studieforløbet for de enkelte odontologiske uddannelser. Kompetence vedrørende anvendelsen skal sikres ved nyindkøb af udstyr. Artiklen præsenterer de oftest forekommende grupper af eksponeringsagenser i tandklinikken, og hvilke fysiske og andre værnemidler der skal, bør og kan benyttes.

KLINISK RELEVANS
Øget bevidsthed om overføring af smitsomme mikroorganismer i sundhedssektoren førte til, at der blev indført generelle infektionshygiejniske retningslinjer i Danmark i 1988. Den tekniske udvikling af hærdelamper, som er gået i retning af stærkere og mere øjenskadeligt lys, ændrede behovet for øjenbeskyttelse. Øget fokus på sundhed, miljø og sikkerhed kan føre til ny viden om potentielt skadelige agenser såsom fx materialekomponenter, resistente mikroorganismer og støj. Valg af beskyttelsesudstyr er en kontinuerlig proces, som hele klinikteamet må inddrages i.


 

Reference
Brug af fysiske værnemidler på tandklinikker
Bruzell EM, Håkon Valen Rukke
Tandlægebladet 2017;121(9):760-766